Ordliste

Ordene, du møder ved badesøen, ved kysten og i tidevandstabeller.

Badeforbud: Den stærkeste myndighedsforanstaltning: Badning er forbudt. Svagere er »badning frarådes« og en ren advarsel — dér bestemmer man selv, men bærer risikoen. »Undersøges« betyder, at et fund stadig kontrolleres.
Badesæson: Perioden, hvor der overvåges — i Tyskland som regel midt i maj til midt i september. Udenfor tages der ingen prøver, og mange kommuner lader så også andre regler gælde, for eksempel for hunde.
Badesø: Stillestående indsø til badning. Ofte en tidligere grus- eller sandgrav fyldt med grundvand. Den slags søer er som regel dybe, kolde og har stejle kanter under vandet.
Badevand: Et vand, hvor mange mennesker bader, og som myndighederne derfor overvåger. Begrebet er ikke en beskrivelse, men en retlig status: Kun hvor den gælder, findes der vandprøver og en klassificering.
Blågrønalger: Egentlig cyanobakterier, ikke alger. Ved varme og næringsoverskud formerer de sig massivt og farver vandet grumset grønt; nogle arter danner gifte. Den hyppigste årsag til en badeadvarsel ved søer. Kendes på, at man ikke længere kan se sine fødder i knædybt vand.
Bodden og fjord: Flade kystvande i Østersøen, der når langt ind i landet — »Bodden« ved den forpommerske kyst, fjorde i Slesvig-Holsten og Danmark. Vandet er brakt, varmere end den åbne Østersø og skifter stand med vinden, ikke med tidevandet.
Brakvand: Blanding af fersk- og saltvand, som i flodmundinger, bodden og den vestlige Østersø. Mindre salt end havvand, derfor andre dyr og planter dér — og en anden fornemmelse, når man svømmer.
E. coli og enterokokker: To bakteriegrupper fra menneskers og dyrs tarm. De gør sjældent selv syg, men de er lette at måle og viser, at afføring er kommet i vandet — og dermed muligvis også sygdomsfremkaldende organismer.
EU's badevandsdirektiv: Den europæiske regel, hvorefter badevande i badesæsonen regelmæssigt undersøges for tarmbakterier og inddeles i fire klasser. Hvert land melder sine resultater til Det Europæiske Miljøagentur — derfra stammer vores register over overvågede badesteder.
Faldende vand: Tiden mellem høj- og lavvande, vandet falder. Sømandssprogets »ebbe«.
Friluftsbad og svømmehal: Badeanlæg med byggede bassiner og opsyn. De er ikke omfattet af badevandsdirektivet, men overvåges af ejeren efter egne regler. Derfor står der ingen EU-klassificering ved dem, men det, man skal bruge før turen: åbningstider, adresse, telefonnummer.
Hundestrand: En strandstrækning, hvor hunde udtrykkeligt er tilladt — som regel et eget område, fordi de er forbudt på hovedstranden i badesæsonen. Om der er snorpligt, står på skiltet på stedet.
Højvande: En tides højeste stand, punktet hvor vandet holder op med at stige. Må ikke forveksles med oversvømmelse ved floder, som på tysk hedder det samme.
Ikke overvåget: Vores mærkat for badesteder, der ikke er omfattet af EU-direktivet: ingen prøveplan, ingen klassificering. Oftest har lokalkendte indtastet dem i OpenStreetMap. Står et sted på en myndighedsliste, men bliver der ikke taget prøver, skriver vi “officiel, ikke prøvetaget” — samme viden om vandet, men en anden oprindelse. Uundersøgt er ikke det samme som farligt — vi kan blot ikke sige noget om vandet der.
Klassificering: Dommen over et badevand: udmærket, god, tilfredsstillende eller ringe. Den opstår af målingerne fra fire badesæsoner tilsammen og siger derfor noget om fortiden, ikke om dagen i dag.
Lavvande: En tides laveste stand, før vandet stiger igen.
Lido: Det italienske ord for strand eller kyststrækning — af latin litus, „bred“. Lido ved Venedig bragte ordet videre til andre sprog: i England og Australien kaldes et offentligt friluftsbad stadig en lido, i Italien også et bevogtet stykke strand. Vi valgte det som navn, fordi det betyder det samme i mange sprog: stedet, hvor man går i vandet.
Målestation: Stationen, hvor vandstanden registreres. Hvert badested arver tiderne fra den nærmeste egnede målestation; ligger den længere væk, står der en bemærkning.
Målestationens nulpunkt: En enkelt målestations nulpunkt. Historisk lagt sådan, at måleværdierne aldrig bliver negative. Det gælder kun for denne ene station.
Middelvandstand: Gennemsnittet af alle vandstande på et sted. Viser mest anskueligt, hvor langt vandet svinger over og under midten.
Naturbad: Et bad med byggede bassiner, men uden klor: Rensningen sker gennem beplantede filterzoner. Mellem friluftsbad og badesø, og alt efter kommunen ført som det ene eller det andet.
Naturist: »Freikörperkultur« — badning uden badetøj. Ved den tyske kyst og ved mange søer findes der udpegede afsnit til det; vi fører dem som egne badesteder, fordi de er egne områder ved siden af hovedstranden.
Nipflod: Modstykket: de svageste tidevande ved halvmåne, når sol og måne står vinkelret på hinanden.
Normalnul (NHN): Forkortet NHN, den officielle højdereference i Tyskland — nullet på landkort og byskilte. Vores standardvisning.
Præcision: Vores mål for, hvor godt beregningen rammer ved en målestation, i minutter. Vi holder de sidste fem måledage tilbage, beregner uden dem og sammenligner bagefter med det faktisk målte. Værdien står ved hvert tidevandssted — den er målt, ikke påstået.
Springflod: De særligt store tidevande ved fuld- og nymåne, når sol og måne står på linje og deres virkninger lægges sammen. Cirka hver 14. dag.
Stigende vand: Tiden mellem lav- og højvande, vandet stiger. Sømandssprogets »flod« — bevægelsen er ment, ikke toppen.
Søkortnul: Forkortet SKN, søkortenes og de officielle tidevandstabellers referenceniveau. Det ligger så lavt, at vandet praktisk talt aldrig falder under det — den sikre antagelse for skibsfarten. Derfor står der større tal dér end hos os.
Tidevand: Havets regelmæssige stigen og falden. Ved Nordsøen to gange om dagen, mere præcist hver 12. time og 25. minut.
Tidevandsforskel: Højdeforskellen mellem høj- og lavvande. Ved den tyske Nordsøkyst alt efter sted cirka 2 til 4 meter; i Husum omkring 3,6 meter. Ved Østersøen bliver der få centimeter tilbage — derfor viser vi ingen tidevandstider dér.
Tidevandskomponenter: Grundsvingningerne, som et tidevand er sammensat af — hver hører til en bevægelse af måne eller sol. Ud fra en målestations måleserie bestemmer vi, hvor stærkt og hvor forskudt hver af dem optræder dér, og kan så beregne vilkårligt langt frem.
Tidevandsrende: En rende i vaden, hvor vandet løber ud og først kommer tilbage. Renderne fyldes tidligere end fladen ved siden af — grunden til, at vadehavsture uden stedkendskab er farlige.
Undervisningsbassin: Et lille, lavt og varmt bassin, hvor der undervises i svømning. Som regel bygget til en skole eller idrætshal og kun offentligt tilgængeligt på bestemte tidspunkter.
Vade: Havbunden, der tørlægges ved lavvande. Nordsøens Vadehav er nationalpark og verdensnaturarv.
Vindstuvning: Den del af vandstanden, som vind og lufttryk forårsager. Pålandsvind presser ekstra vand ind mod kysten, fralandsvind trækker det ud. I storm er det mere end en meter og over en halv times tidsforskydning. Vindstuvningen kan ikke beregnes måneder forud — den er vejr, ikke astronomi.